• Forside
  • Om Yasfash
  • Kategorier
    • Anmeldelse
    • Anbefalinger
    • Førstehåndsindtryk
    • Guide
    • Giveaway
    • Haul
    • Samarbejde
    • Andet
  • Kontakt

Yasfash

for alle som elsker make-up

Førstehåndsindtryk (+ GIVEAWAY!) Sleek Solstice Highlighting Palette

13. juli 2016 15 Comments

Sleek Solstice 1Sleek Solstice 2Hvis du følger Jaclyn Hill på Snapchat, så har du sikkert hørt om denne highlighting palette. Det er i hvert fald takket være hende, at jeg har købt denne. Hun er en af de bloggere, som jeg stoler allermest på, og når hun siger, at et produkt er godt, så er det altså godt! Efter Jaclyn ravede om den på Snapchat, så fulgte en helt masse andre beautybloggere med, og så havde jeg altså ikke længere end undskyldning over, hvorfor jeg ikke skulle købe den. Som du nok allerede har gættet på titlen af indlægget, så drejer det sig om Sleek Solstice Highlighting Palette. Jeg har slet ingen erfaring med Sleek makeup overhovedet, så dette er et superspændende indlæg for mig at skrive. Men dette er ikke det eneste, som gør indlægget spændende… Jeg har nu blogget i et halvt år, og det havde ikke været halvt så sjovt, hvis ikke det var fordi, at jeg havde så mange søde læsere. SÅ tusind tak! ❤️ For at vise min taknemmelighed, har jeg ikke kun købt en Sleek palette til mig selv, men også en til en af jer! Reglerne for denne giveaway vil stå nederst i indlægget, så læs endelig med, hvis du er interesseret!

Sleek Solstice 3Denne yderst hypede og populære palette er konstant udsolgt, og det er måske ikke så underligt, da den er ekstremt billig! Jeg var så heldig at finde den på House of Stars her til 120 kr. Hvis nu den bliver udsolgt i mellemtiden, kan I også kigge inde på Makeup Online, som sælger den til 125 kr her. I skrivende stund er den dog udsolgt der. Begge sider er danske, så I slipper for moms og toldgebyr, og så har begge sider hurtig fragt. Yay! Men uanset hvor I køber paletten, så er den bare megabillig!

Selvom paletten er ekstremt billig, så fejler kvaliteten altså intet. Lad mig bare starte med at sige det. Paletten består af fire forskellige farver. En af farverne er en cremehighlighter, to er helt almindelige baked pudderhighlightere, og den sidste er noget som de selv kalder “silky shimmer powder“, jeg vil nok bare beskrive det som en meget fin pudder.

Sleek Solstice 4

  • Ecliptic er en rosaguld-agtig cremehighlighter
  • Hemisphere er en lilla baked highlighter
  • Subsolar er en gullig meget fin pudderhighlighter
  • Equinox er en ferskenfarvet baked highlighter

Sleek Solstice 5På ovenstående billede har jeg swatchet øverst række først, og derefter fra venstre mod højre. Jeg synes, at alle farverne swatcher rigtig godt. Umiddelbart er Subsolar lidt ujævn i farven, lige når man swatcher den, men man skal bare lige blende dem ud, så er den helt fin. Min favorit er helt sikkert cremehighlighteren,  Ecliptic.  Den swatcher helt perfekt, og konsistensen er bare spot on. Derudover kan jeg også godt lide pudderhighlighteren Hemisphere. Den er rigtig smuk, men om jeg vil gå rundt med en lilla highlighter til dagligt? Det ved jeg ikke, men smuk er den i hvert fald! Jeg skal selvfølgelig også lige huske at nævne indpakningen. Det er for vildt, at man nærmest får en YSL indpakning for et produkt, der koster sølle 120 kr. Jeg kan ikke få armene ned! Indpakningen føles så luksuriøs. A+ herfra!  Alt i alt er det en god palette til en superpris, så kan kun anbefale den!

Jeg glæder mig rigtig meget til at få brugt denne highlighting palette. Highlightere er jo det nye sort for tiden, og jeg kan ikke få nok Champagne Pop på kindbenene, men måske det bliver udskiftet med Ecliptic det næste stykke tid. Eller det kan være, at jeg ender med at bruge den under Champagne Pop. Who knows! MEN nu til det spændende. Nu får en af jer søde læsere også lov til at prøve den highlighting-palette. Som jeg startede ud med at sige, og som I kan se på det første billede, så har jeg købt en ekstra palette til en af JER for at vise min taknemmelighed. Jeg sætter virkelig stor pris på alle jer læsere. Tak for alle jeres likes og kommentarer – og selvfølgelig også tak til alle jer, som bare kigger forbi. Det Det sætter jeg stor pris på! ❤️

Hvis du gerne vil vinde paletten, skal du gøre følgende:
– Like bloggens Facebookside lige her.
– Skriv en kommentar under indlægget med dit yndlingsmakeupmærke.
Husk at skrive dit navn og din e-mailadresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder.
– Er du under 18 år, skal du huske at spørge dine forældre, om du må deltage.
– Du skal have adresse i enten Danmark, Norge eller Sverige.

Vinderen findes tilfældigt d. 29. juli 2016. Når vinderen er fundet, vil navnet stå nederst i dette indlæg. Jeg skal godkende alle kommentarer, inden de bliver vist på bloggen, så frygt ikke, hvis din kommentar ikke vises med det samme.

Held og lykke til jer alle sammen, og tusind tak fordi I læser med!
PS. Hvad synes I om bloggens nye makeover? Håber I kan lide det!

Vinderen er nu fundet. Det blev Signe hvis yndlingsmærke er Urban Decay. Tak til alle som deltog! Måske der kommer en ny giveaway i fremtiden. 

Yasfash

Indlægget indeholder affiliate links.
Du kan læse mere om det under ‘Om Yasfash.’

15 Comments
Filed Under: Anbefalinger, Førstehåndsindtryk, Giveaway

Comments

  1. Michelle Glassow says

    13. juli 2016 at 15:37

    Det er svært at vælge et yndlingsmærke, når der er så mange gode brands, men Kat Von D gør det rigtig godt for tiden, og hendes produkter skuffer aldrig! 🙂

    Svar
  2. Line says

    13. juli 2016 at 15:53

    Mit yndlingsmærke tror jeg enten er Chanel eller Marc Jacobs Beauty – jeg hare endnu ikke købt en ting fra de to mærker, som jeg ikke er blevet helt forelsket i senere hen!

    Svar
  3. Hajal says

    13. juli 2016 at 16:27

    Det er godt nok svært med et ynglingsmærke, men et mærke jeg IKKE kan leve uden er make up forever!

    Svar
  4. Malene Egebjerg says

    13. juli 2016 at 16:31

    Hmm, det er svært at vælge ét Men hvis jeg skal vælge kun ét, så må mit yndlingsmærke være MAC

    Svar
  5. Melanie says

    13. juli 2016 at 16:47

    Sikke et svært spørgsmål at svare på! Mit svar må nok være Too Faced. Deres produkter er så gode og så er indpakningen også bare for sødt!

    Svar
  6. Suzan says

    13. juli 2016 at 20:31

    Jeg kan ret godt lide MAC. I perioder hvor min hud går amok, er jeg ret glad for Tromborg. Så mit yndlingsmærke kommer an på, hvornår du spørger. Nu vil det være Tromborg pga. min hud er dum.

    Svar
  7. Signe says

    13. juli 2016 at 21:25

    Hvis jeg skulle vælge 1 mærke, så er det Urban Decay. Mest af alt fordi min hud ikke reagerer negativt på nogen af produkterne derfra. Derudover synes jeg prisen og kvaliteten passer godt sammen.

    Svar
  8. Yasamin says

    14. juli 2016 at 1:13

    OMG uanset hvor henne jeg kigger i kbh så er den highlighter udsolgt 🙁 Hvor er det fedt du laver et giveaway med den ! Mit yndlingsmærke er nok Lancome og elf (vild kombination, men elsker Lancome hudpleje,makeup og parfume og så er elf billigt og har en del gode ting ,specielt børster :D) Tak for muligheden !

    Svar
  9. Connie says

    14. juli 2016 at 2:29

    Mmmmh.. Mit ynglingsmakeupmærke.. Jeg vil nok sige, at der er MAC. Når min hud er på sin “periode” dækker MAC det altid godt! Også har det et fantastisk indpakning!

    Svar
  10. Matilde says

    15. juli 2016 at 11:49

    Mit yndlingsmærke er nok Nars. Synes de har nogle fine bronzere osv og fantastiske foundations.

    Svar
  11. Madiha says

    15. juli 2016 at 12:33

    Mac – indtil videre. Men elsker at prøve nye ting

    Svar
  12. Julie Berthelsen says

    15. juli 2016 at 13:19

    Jeg kan rigtig godt lide Bobbi Browns produkter, særligt deres bronzing powders.

    Svar
  13. Jannie Todbjerg says

    15. juli 2016 at 13:37

    Mit ynglings mærke er YSL lige for tiden. Det skifter meget og afhænger af, om jeg tør at afprøve noget nyt.

    Svar
  14. Gry says

    17. juli 2016 at 0:00

    Jeg synes det er rigtig svært at vælge et mærke da jeg både er rigtig glad for nilens jord og MAC, men da jeg til dagligt bruger mest fra nilens jord, må det være mit favoritmærke.

    Svar
  15. Caroline Stadsbjerg says

    17. juli 2016 at 9:01

    Jeg er vild med Young Blood! 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 photo Sidebar_Yasfash_zpsw063ivbx.png

Velkommen til! Jeg, Yasemin, står bag Yasfash. Yasfash er bloggen for dig, som elsker alt, der er relateret til skønhed. Tak fordi du læser med! ♥

  • Facebook
  • Instagram
  • Twitter

Følg bloggen på Bloglovin

Follow

Abonner på yasfash

Theme Design By Studio Mommy · Copyright © 2018